Konditionstræning
Konditionstræning forbedrer din krops evne til at føre ilt fra lungerne ud til musklerne. Træningsformer som løb, cykling, roning, svømning, tennis, badminton og aerobics giver en god kondition. Det handler om hvad der motiverer dig til at komme i god form? Jeg elsker selv at spille tennis, cykle løbe, alle former for puls træning i fitness centeret og så elsker jeg at spille alle slags bold.
Er konditionen god, har man en lavere hvilepuls end utrænede. Når du er i god form bliver hjertet i stand til at sende en stor mængde iltet blod af sted med hvert pumpeslag. Hjertet skal på denne måde pumpe færre gange, for at sende samme mængde blod rundt i kroppen, hvilket er en af de mange grunde til at motion er sundt for hjertet.
En god tommelfinger regel er, at man skal konditionstræne mindst 3 gange ½ time om ugen for at holde din kondition og træning ved lige. Men så skal du også give den gas og få sved på panden i den halve time.
Styrke
Styrketræning er et godt supplement til andre former for træning, hvor du styrker de store muskelgrupper i kroppen. På denne måde undgår du skader og du bliver stærkere i dagligdagen, når du skal alle dine gøremål. Ved at styrketræne kan du udvikle kroppens muskulatur, hvilket rigtig mange i fitness verdenen benytter sig af. Styrketræning kan udøves ved brug af vægte og maskiner. Oftest er det dog tilstrækkeligt at bruge sin egen krop ved forskellige øvelser, som maveøvelser, armbøjninger, dips, benøvelser mm.
En stærk muskulatur er den bedste måde at forebygge rygskader og knæskader på, så det er bare med at kommer i gang. Styrketræning benyttes ligeledes ved genoptræning efter en skade. Det er meget individuelt hvordan vi hver især udvikler vores muskulatur ved styrketræning og resultaterne er derfor meget forskelligt fra person til person.
Kropsbygning og muskellængde spiller en afgørende rolle for hvordan resultatet bliver. Det er netop grunden til at det er individuelt hvordan vi skal træne styrketræne og her en personlig træner kan hjælpe dig godt på vej til at nå dit mål.
For at få noget ud af din styrketræning skal du træne 2-3 gange om ugen og gerne suppleret med konditionen.