Kulhydrater

Kulhydrat er kroppens fortrukne energikilde og specielt hjernen afhænger af energi, der kommer fra kulhydrater.

Kulhydrat lagres i kroppen som glykogen i lever og muskel, samt i blodet som blodglukose (blodsukker). På denne måde har kroppen et betydeligt lager af hurtigt tilgængelig energi, der fx er nødvendigt ved sport og bevægelse.

Kroppen har energi nok til moderat sportsydelse på under 90 min. Dyrker man yderligere moderat til hård motion vil det oftest kræve, at man tilfører kroppen hurtig energi i form af simple kulhydrater. Dette afhjælper den udmattelse, der ellers vil indtræde når glykogendepoterne tømmes.

Det anbefales, at kulhydrater udgør ca. 55 % af den energi, vi får i løbet af en dag. Kulhydrater findes fx i frugt, grøntsager, brød og kornprodukter, nudler, ris, pasta, kartofler og bælgfrugter.

Kulhydrater opdeles typisk i simple og komplekse kulhydrater.

Et eksempel på et simpelt kulhydrat er saccharose. Saccharose omtales også som raffineret sukker, og er det sukker, der typisk bruges i husholdningen samt tilsættes slik, søde sager og sukkersødede drikkevarer. Tilsat sukker bør ikke bidrage med mere end 10 % af den energi, vi dagligt indtager.

Kostfibre er komplekse kulhydrater, der ikke fordøjes og optages i kroppen. Kostfibre er vigtige for fordøjelseskanalens samlede funktion. Kostfibre kan fx binde eventuelt skadelige stoffer som kolesterol eller bestemte kræftfremmende stoffer, som så ikke optages i kroppen.

Kostfibre spiller desuden en stor rolle i forbindelse med vægtregulering, da de har en effekt på regulering af blodsukkeret og hermed appetitten.

Kostfibre er vist at have en forebyggende effekt på flere livsstilsrelaterede sygdomme, og undersøgelser tyder desuden på, at kvinder der har et dagligt indtag på 30 g kostfibre nedsætter chancen for senere at udvikle brystkræft.