For at din krop skal kunne fungere optimalt skal den have tilført en passende mængde næringsstoffer og væske. Vi har nogle forskellige retningslinier for hvordan vi skal spise sundt og varieret De otte kostråd, kostpyramiden og tallerkenmodellen er gode pejlinger på hvad din kost skal indeholde.
Spis varieret og følg de otte kostråd
For at få dækket dit daglige behov for næringsstoffer skal du spise varieret, hvilket betyder at du kan vælge mad fra alle fødevaregrupper og forskellige fødevarer indenfor hver gruppe. Det gælder derfor om at spise forskellige former for kulhydrater, fedt og proteiner hver dag. De otte kostråd er en vejledning til hvad du skal tænke over i din dagligdag for at holde dig sund og rask.
Spis varieret og følg kostpyramiden
For at få dækket dit daglige behov for næringsstoffer kan du også lade dig inspirere af kostpyramiden, som fortæller dig hvad du skal spise mest af – nemlig det fra bunden. I den nye kostpyramide er der ekstra fokus på de grove stivelsesprodukter.
Spis varieret og følg tallerkenmodellen
For at få dækket dit daglige behov for næringsstoffer kan du også lade dig inspirere af tallerkenmodellen. Tallerkenmodellen varierer alt efter dit mål med din kost. Hvis dit mål er vægttab ser tallerkenmodellen anderledes ud end hvis du bare skal have dækket dit energibehov og vil have energi til din træning. Du kan derfor finde mange forskellige tallerkenmodeller alt efter hvad dit mål er. Jeg benytter mig meget af tallerkenmodellen, da det er en god visuel måde at inddele tallerkenen på.
Mine kostråd:
Spis ½ tallerken med grøntsager og salater til frokost og aftensmad
Spis 1/4 tallerken med protein til frokost og aftensmad
Spis 1/4 tallerken med stivelse, groft brød, vilde ris eller grov pasta til frokost og aftensmad
Spis de gode umættede fedtstoffer, som avokado, nødder, kerner, fede fisk og olier til måltiderne
Drik 2-3 liter vand dagligt
Tilskud: multivitaminpille + fiskeolie + D-vitamin + 1 spsk. hørfrøolie til morgen og aften
Bevæg dig hver dag