Gode råd til at holde dig sund og stærk

Gode råd til at holde dig  sund og stærk

 

Sørg for at være fysisk aktiv hver dag. Hvis du ikke lige magter at starte med at træne pt. så sørg for at være aktiv ved at gå ture, cykle, tage trapperne, slå græs, gøre rent og lignende. På denne måde vil du sætte din forbrænding i vejret og få masser af energi.

 

På sigt er det en god ide at sætte dig et mål om at få pulsen 3 gange om ugen. Det kan du gøre ved at løbe, cykle stærkt eller melde dig ind i et fitness center og benytte de mange kredsløbsmaskiner. Jeg er overbevist om at du nok skal finde din træningsform, som passer til dig og dit liv. Find ud af hvilken form for træning, som motiverer dig.

 

Drik mindst to liter vand om dagen

Sørg for at drikke rigeligt med vand. I vores vejledninger oplever vi gang på gang at vores klienter drikker for lidt. hvis du ofte lider af hovedpine, migræne, træthed og koncentrationsbesvær skyldes det ofte mangel på væske. Drik løbende dagen igennem. Du optager bedst væsken ved at drikke 1dl. af gangen og løbende. Hav en flaske med vand med dig dagen igennem og sæt dig et mål om at drikke 2liter vand dagligt. Ved denne lille ændring vil du mærke en forskel.

 

Undgå stress

Det kan være rigtig svært at undgå at blive stresset i det samfund vi lever i. Vi er konstant på farten; vi skal have arbejde og fritid til at hænge sammen. Vores valg og muligheder er mange og det kan i sig selv være stressende at skulle vælge og tage stilling i et moderne samfund hvor alt er muligt. Det er vigtigt at du finder ud af hvad der er rigtigt for netop dig og ikke følger med strømmen og indordner dig de steder du færdes. Mærk efter hvad der virker bedst for dig og sæt dig nogle mål, som du brænder for. Kost og fysisk aktivitet er med til at mindske stress, så sørg for at prioritere det i dit liv.

 

Spise masser af frugt og grønt

Frugt og grønt er fyldt med vitaminer og mineraler. Vitaminer indgår i stort set alle processer i vores krop. Ordet vitamin stammer faktisk fra det latinske ”vita”, som betyder liv. Vitaminerne er afgørende for et velfungerende liv i balance og er med til at holde sygdomme for døren. Det er derfor afgørende at du dagligt spiser så varierede frugter og grøntsager som muligt, så du bliver dækket så godt ind som muligt.

 

Søvn

Det er vigtigt at du sørger for at prioritere din nattesøvn. Rigtig mange af os sover for lidt; kroppen kan klare det i en periode, men på sigt vil du blive mærket af søvnunderskuddet.

Kroppen har behov for hvile. Du skal gerne sove mellem 7- 9 timer, for at få rigtig udbytte af søvnen. Det kan variere lidt i perioder, men sørg for at sove rigeligt i de perioder, hvor du føler dig afkræftet og energiforladt. Søvnmangel kan resultere i en sød tand, da kroppen kører på lavt blus. For at få dit blodsukker op vil kroppen skrige på sukker. Sukker gør at har sværere ved at sove og falde i søvn og så er man inde i den ”onde spiral”. Derudover har søvnmangel indvirkning på dit immunforsvar. Hvis din krop er træt er du mere modtagelig for at blive syg. Så sørg for at få nok søvn, når du går i gang med din nye livsstil.

 

Olier

Sunde fedtstoffer er essentielle for et vægttab. Din krop giver ikke slip på fedtet hvis det mangler i kosten, da kroppen jo har brug for fedt i mange sammenhænge. Sørg for at spise de gode sunde fedtstoffer, som olier, nødder, kerne, fede fisk og avokado. De sunde fedtstoffer sætter din fedtforbrænding i vejret og er med til at du optager vitaminer og mineraler. Ved at spise det sunde fedt regelmæssigt kan du mindske risikoen for koncentrationsbesvær, modløshed og depression. Sørg derfor at spise disse sunde fødevarer dagligt for at holde dig sund og frisk.

 

Fibre

Kostfibre er ufordøjelige, men er yderst vigtig for tarm og fordøjelse. Kostfibrene finder du i grøntsager, frugt, groft brød, rugbrød, mysli, havregryn. Fibrene får maden til at fylde mere, så du føler dig hurtigere mæt og samtidig stimulerer tarmen, så maden kommer hurtigere igennem systemet. Vælg derfor rugbrød i stedet for lyst brød, vælg væg vilde ris i stedet for lyse ris, vælg grov pasta i stedet for lys pasta. På denne måde vælger du fibrene til i din daglige kost.

Please like & share:

Seneste indlæg

Presse