Grovboller med mørk chokolade

Grovboller med mørk chokolade

Min skønne PT kunde, Saida, havde taget lækre grovboller med chokolade stykker med til mig i dag. De smager helt fantastisk og er fyldt med de sunde umættede fedtstoffer, som vi blandt andet finder i kerner og frø. De små stykker mørk chokolade giver den sunde grovbolle en skøn smag og er et super mellemmåltid eller erstatning for den søde tand. Så prøv dem de smager skønt.

Ingredienser:

200g solsikker

150g hørfrø

400g rugkerner

250g rugmel

100g hvedemel

25g salt

25g gær

35g malt

850g vand

100g surdej

100-150g mørk chokolade

Fremgangsmåde:

Opløs gæren i vandet. Tilsæt alle kernerne og de øvrige ingredienser – og kom melet i lidt ad gangen. Dejen stilles til hævning i ca. 2 timer. Form dejen til runde halvflade  boller, som du kan se på billedet. Bollerne stilles i ovnen på 180 grader i ca. 20 minutter. Der bliver ca. 20 stk.

Velbekomme

Please like & share:

Seneste indlæg

Presse