Spis rigtig mad – kost og træningsforløb i Charlottehaven

Spis rigtig mad – kost og træningsforløb i Charlottehaven

16/2 Succes’en gentages: spis rigtig mad – i 60 dage!

Tilbage til nyheder

Deltag i et evidens-baseret sundhedsforløb, der optimerer din sundhed. Uanset om du ønsker vægttab, optimeret sportsperformance eller bare et bedre helbred, er forløbet effektivt. “Spis rigtig mad” er et to måneders forløb, hvor du kan høste effekten af, hvad rigtig mad kan gøre ved din krop. Og ved dit mentale overskud.

Og hvad er så ’rigtig mad’? Først og fremmest er den baseret på naturlige råvarer uden tilsat kemi. Men maden er også ’rigtig’ i den forstand, at den er individualiseret til lige netop dig! Vi er alle forskellige og har personlige behov.
Kosten anskues i et videnskabeligt/evolutionært perspektiv, hvor stenalder-inspireret kost er udgangspunktet. For de færreste er det dog en optimal endestation, da nutidens samfund jo er radikalt anderledes end stenalderens. Andre populære og effektive redskaber inddrages efter dit personlige behov, fx faste, ’Verdens Bedste Kur’ og 5:2-kuren.

Ud over kosten vil der være fokus på, hvordan stress, søvn og træning påvirker sundheden, og hvordan disse faktorer kan optimeres i en travl hverdag. Der vil være forskellige træningstilbud, og du bliver vejledt igennem hele forløbet – i grupper og via personlige konsultationer. Du vil opleve fantastiske resultater, hvad enten dit formål er et vedvarende vægttab, lindring af fordøjelses- og hudproblemer, større muskelmasse eller andet. Forløbet skal ikke ses som en almindelig kur eller et ’quick fix’, men det lægger op til en livsstilsændring.

Du får:

  • 3 foredrag
  • Bog med opskrifter og fif af Katrine Tuborgh
  • Kostplan til hele perioden
  • 2 individuelle samtaler
  • 2 individuelle træninger
  • Fællestræning hver onsdag aften

Praktisk:

Infomøde: mandag d. 9. februar 2015 kl. 18-19 i sommerhaven; forløbet afholdes fra d. 16. februar og 60 dage frem. Tilmelding på tlf. 3527 1505. Pris: 3999 for medlemmer, 4499 for ikke-medlemmer; max 10 pladser.

Forløbet afholdes af ernæringsekspert Lars Christensen (speciale i Human Ernæring på Københavns Universitet, skriver artikler og rådgiver om ernæring og sundhed igennem hjemmesiden www.nutengine.com). Med på opskrifter er Katrine Tuborgh (forfatter af bogen Stenalder Køkken, www.katrinetuborgh.dk). Og Christine Erritzø står for fællestræningen samt de personlige programmer, www.sundogaktiv.com

Please like & share:

Seneste indlæg

Presse