
Vi går nu den mørke tid i møde, hvor vi står op når det er mørkt og kommer hjem fra arbejde når det er mørkt. Mange af mine klienter – og folk jeg møder daglig – inklusiv mig selv – kan mærke det både på humøret og på energiniveauet. Energiniveauet falder og vi kan nærmest få en følelse af modløshed og tristhed. Nu hvor vi ikke får energi fra solen er det yderst vigtigt at sørge for at få vitaminer og mineraler samt de gode umættede fedtstoffer, som blandt andet findes i fede fisk, nødder, kerner, avokado og olier.
Jeg har selv lige været i Netto, hvor der i denne uge er tilbud på Hørfrøolie, som efter min mening er en af de bedste umættede fedtstoffer. Jeg kan simpelthen mærke en forskel. De umættede fedtstoffer er med til at vi optager vitaminer og mineraler bedre fra de frugter og grøntsager vi spiser. Derudover har vores hjerne brug for disse fedtstoffer. Undersøgelser viser jo også at de gode umættede fedtstoffer er yderst vigtige for folk med depression, modløshed og tristhed.
Jeg anbefaler altid at tage et ekstra tilskud af Hørfrøolie eller Avokadolie + fiskeolie + multivitamin + D-vitamin, når vi går den mørke tid i møde og når vi kan mærke modløsheden.
Jeg lover du kan mærke en god forskel i den kolde tid.
Kærlig hilsen Christine